Arbejdsdag ved Kildevangshytten lørdag d. 10. september 2022
Det blev en både hyggelig og effektiv dag. Der mødte 27 medlemmer op ved hytten kl. 10. Vi startede med en kop kaffe og Tinas hjemmebagte drømmekage.
Herefter var der et hold der greb malerpenslerne, Tommy fjernede al ukrudt og græs ved hytten, andre studsede og reparerede pilehegnet omkring bålfadet. Emil og Knud sleb og malede bænkene, andre ordnede baren, så den igen står fast. grill- fliserne blev renset for jord og græs.
Kassen med legesager var så ødelagt af vejr og vind, så den bliver fjernet og erstattes af et par kasser som vil komme til at stå i hytten under bænkene.
Efter bare et par timers arbejde blev der grillet pølser og brød, som blev nydt mens snakken lystigt gik.
Arbejdsdagen var slut, vi havde nået det meste, og den hygge og snak der var, kan kun glæde og gavne fællesskabet her i Gøderup.
Et Bylaug som er stolte og glade over den store opbakning der var til arbejdsdagen.
Se flere billeder i galleri
Sanne
