HUSK! at der skal ikke betales noget før fiberen er installeret i huset, dvs. der går 6-9mdr før det sker, så der er lidt tid til at spare penge sammen til tilslutningen (DKK 1995 ).
Her kommer lidt info om fibernet projektet:
- Når målsætningen på de 115 tilslutninger er nået går der 6-9mdr før at den første beboer bliver koblet på.
- Inden installationen begyndes kommer der en forundersøger ud til boligen og inspicerer sammen med beboeren hvor fiberen skal installeres i boligen, efter det er gjort kan installationen påbegyndes.
- Fibia har udstyr placeret i Langvad ved hovedvejen, og der vil blive gravet et kabel ned fra Langvad til Gøderup og fra Langvad til Øm.
- Kablet vil blive gravet ned i enten højre eller venstre side af vejen.
- Ved boligerne “skyder” man et fiberrør under vejen og igennem haven ind til huset.
Der graves 2 huller:
- ude ved vejen på 50x50cm hvor der skydes fra ind mod huset.
- Inde ved huset hvor fiberen skal ind graves også et hul på 50x50cm hvor der skydes til.
- Når fiberrøret er inde ved huset, bores der et hul ind i huset, hvor fiberen skal ind.
- Inde i boligen sættes der en router op hvor fiberen afsluttes i.
I fiberrøret blæses der 2 stk. fiber,
- Til Internet og Telefoni
- Til TV
Fiberen til TV monteres selvom man ikke har valgt abonnementet, og der kan åbnes for det senere hvis man vælger at abonnere på det.
Eftersom at man kører TV og Internet på 2 forskellige fibre bliver TV signalet ikke forstyrret af at man downloader store filer på internet forbindelsen, dette sikrer en stabil og god kvalitet på tv signalet.
Det skal pointeres at man behøver IKKE at bestille TV eller Telefoni når man tilmelder sig Fibernet,
man kan sagtens nøjes med kun at abonnere på en internet forbindelse, og beholde sin gamle TV løsning.